TØMMERMÆND

HVORDAN UNDGÅ TØMMERMÆND

Du kan forebygge tømmermænd, eller i det mindste tage toppen, ved at drikke vand - rigeligt vand hele aftenen. Derved forebygger du tørst, og især væskemangel når du vågner. Du kan evt. slutte med en sportsdrik, som tilfører kroppen salte og druesukker.

SPIS

Alkohol går hurtigere i blodet, hvis din mave er tom. Indtages alkoholen i forbindelse med et måltid, forsinkes optagelsen af alkohol.

DRIK LYST

Gå efter lyse drikke som hvidvin, vodka, gin, frem for mørke drikke som rødvin, rom, whisky, cognac etc. De mørke drikke indeholder flere giftstoffer (bl. A. Methanol) Whisky indeholder godt 4 gange så meget Methanol som vodka.

ER DU KVINDE

Drik mindre end mændene. Kvindekroppen indeholder mindre vand end mænds, så den samme mængde alkohol giver en større promille hos kvinder.

DAGEN DERPÅ

Din krop mangler væske, og det giver tørst og hovedpine. Det lyder underligt at man mangler væske, men alkohol er vanddrivende. Nyrerne begynder at danne en uforholdsmæssig stor mængde urin. Du mister mere væske end du drikker. Bliver dehydreret.
En del af næste dags plager skyldes vandtabet og dårlig søvn. Bliv lidt længere i sengen. Efter en fugtig aften når du ikke så let ned i den dybe søvn, som er en forudsætning for god søvnkvalitet.

HOVEDPINE

Ved hovedpine: vælg piller med Paracetamol, som er de mest skånsomme for maven.

DRIKKE

The er bedre end kaffe, som er let vanddrivende. Drik mælk. Spis let. Undgå tung og fed mad.

FORBRÆNDINGEN AF ALKOHOL

Er konstant. Du kan ikke øge forbrændingen ved dans eller motion. Eller ved et koldt bad. Hold igen med træning og løbeture. Det belaster kroppen yderligere. Leveren kommer på overarbejde, og aldehyd (fra alkohol) nedbrydes langsommere.
Frisk luft: gå en tur i stedet for at træne/løbe.

I KROPPEN

Alkohol optages især fra tyndtarmen, men også fra mavesækken. Et glas vin, drukket på tom mave, vil give maksimum alkohol i blodet efter 15-30 minutter.
Drikke med kulsyre, som champagne og drinks med kulsyre, absorberes endnu hurtigere.
Alkohol forbrændes hovedsageligt i leveren. Noget forbrændes dog allerede i mavesækken, og når slet ikke over i blodet. I maven er det enzymer (ADH) som nedbryder alkohol. Mænd har normalt flere af disse enzymer end kvinder.




Må kun gengives med henvisning til alkohol.dk
Copyright©2001-2015
revideret November 2015

Kommentarer og rettelser

Al information på alkohol.dk er tænkt som generel information.
Alkohol.dk kan ikke gøres ansvarlig for direkte eller indirekte skader relateret til indholdet.