KOLLEGAEN DRIKKER

ER DU BEKYMRET

Er du bekymret, fordi en kollega synes at have et alkoholproblem, og ønsker du at hjælpe.

Du ser ham / hende sommetider optræde beruset og ukoncentreret. Møder op med tømmermænd, og ser lidt hærget ud. Har en lidt blussende ansigtsfarve.
Tager en drink eller 2 i løbet af dagen, når ingen ser det.
Har en del sygefravær, som regel omkring weekenderne.
Melder sig syg med hovedpine, maveonde, influenza eller andet, som ikke kræver lægeerklæring eller indlæggelse, men som kan give et par dage til at "få styr på sig selv"  hvad der som regel ikke lykkes.
Sygefraværet bliver hyppigere, og arbejdsopgaverne begynder at tage længere tid. Finder på undskyldninger for at tage tidligt fri: "skal til læge, tandlæge" eller andet.

ØNSKER DU AT GRIBE IND, OG HVAD GØR DU

Vil du snakke med en anden kollega, eller med en overordnet.
Du er sikkert ikke den eneste, som har mistanken. Andre går med de samme overvejelser, men viger tilbage fra konfrontationen, fordi det virker så påtrængende og besværligt.

SAMTALEN / KONFRONTATIONER ER VANSKELIG

En person med et misbrug vil altid benægte, og prøve at slippe væk. Det ligger i selve misbrugets natur. Misbrugeren ønsker absolut ikke konfrontationen. Synes der er problemer nok i forvejen, og ønsker ikke at blive sygeliggjort.

ALKOHOLPOLITIK

Måske har arbejdspladsen en alkoholpolitik. Hvis du endnu ikke ønsker at involvere andre på arbejdet, kan du lave lidt hjemmearbejde.
Snak med en professionel alkoholbehandler om, hvordan andre tackler en lignende situation. Bed om sende brochurer, og studer hjemmesiden osv.

LEMPELIGE SKATTEREGLER

Måske er arbejdspladsen villig til at "investere" i medarbejderen med økonomisk støtte. Der er gode muligheder for virksomheder til at hjælpe medarbejdere til at komme i alkoholbehandling. Evt. med økonomisk støtte eller billige lån, samt den nødvendige ferie / frihed.

Se artiklen om skattefradrag.


Må kun gengives med henvisning til alkohol.dk
Copyright©2001-2015
revideret November 2015

Kommentarer og rettelser

Al information på alkohol.dk er tænkt som generel information.
Alkohol.dk kan ikke gøres ansvarlig for direkte eller indirekte skader relateret til indholdet.