Alkohol - Promille og forbrænding

Hvad er alkoholpromille


Alkoholpromillen angiver hvor meget alkohol du har i blodet
Når en blodprøve analyseres for alkohol (Ethanol) læses resultatet som en promilleværdi.
En promille svarer til 1 gram ren alkohol pr kg blod(Ca 1 liter blod)
Promillens højde afhænger af flere faktorer, som kropsvægt, køn, tid, evne til forbrænding etc.

FORSKEL PÅ MÆNDS OG KVINDERS PÅVIRKNING

f.eks muskler. Mænd har normalt større muskelmasse end kvinder. Derfor måles en lavere alkoholpromille hos mænd end hos kvinder, selvom de drikker samme mængde alkohol, og vejer det samme.

HVORDAN OPTAGES ALKOHOL

kohol optages i blodet fra mavesækken eller tyktarmen. Allerede efter få minutter kan man måle alkohol i blodet.

HVOR LANG TID TAGER DET AT FORBRÆNDE ALKOHOL

Hvis du drikker på tom mave, går alkoholen direkte i blodet.
Hvis du derimod spiser et større måltid nedbrydes en del alkohol allerede i maven, og når aldrig at komme over i blodet og påvirke promillen.
Forbrændingen altid i samme tempo, hos den samme person.
Dog kan man se, at lang tids højt alkoholforbrug hos nogle kan give en evne til at forbrænde alkohol hurtigere.

BEREGNINGER

Det er særdeles vanskeligt at anslå alkoholpromillen uden direkte blodprøve, eller evt et pålideligt alkometer.

FORUDSÆTNINGER

Alkohol fordeles i ca 60% af kropsvægten (nemlig væske) hos kvinder, og 70% hos mænd.
Som hovedregel forbrænder vi 0.15‰ pr time (mellem 0.10 og 0.25)

FORMLEN

bliver så for kvinder:
Alkohol i gram / (Kg kropsvægt x 60%) minus (0.15 x timer fra start) = promille
og for mænd:
Alkohol i gram / (Kg kropsvægt x 70%) minus (0.15 x timer fra start) = promille

Men husk: der er individuelle forskelle, forskel på tom og fuld mave etc.
Formlerne kan kun bruges for omtrentlig beregning, når der er gået mindst en time efter sidste drink.

ALKOHOLFORGIFTNING

kan inddeles i 4 kategorier.
    Beruselse
    Beruselse: For ikke-alkoholikere vil en promille på 1,5 medføre moderate forgiftnings-symptomer. 2.5 giver svære symptomer, og højere doser, over 4 giver risiko for livsfare.
    Patologisk rus:
    Hos enkelte personer virker alkohol meget opstemmende. Selvom disse personer kun har drukket en ringe mængde alkohol, kan de bringes i en psykose-lignende tilstand. De kan blive voldelige og efterfølgende kan de ikke huske noget om, hvad de har foretaget sig under rusen. Årsagerne til denne tilstand mener man kan være en øget følsomhed for alkohol. Men også tidligere hjerneskader og 'skjult' epilepsi kan være årsagen.
    Black-outs:
    Blackout er hukommelsessvigt efter en svær beruselse. Man har svært ved at huske længerevarende begivenheder, mens man var beruset. Disse personer har ofte ikke virket særligt alkoholpåvirkede overfor omgivelserne.
    Coma:
    Ved alkoholisk coma er man dybt bevidstløs med blussende ansigtskulør. Man lugter kraftigt af alkohol, og vejrtrækningen kan være besværet. Coma er en livsfarlig tilstand.

    Kilder bl.a.: Sundhedsstyrelsen / Netdoktor / fhi.no / Folkehelseinstituttet

    Disclaimer
    Al information på alkohol.dk er tænkt som generel information.
    Alkohol.dk kan ikke gøres ansvarlig for direkte eller indirekte skader relateret til indholdet.

Må kun gengives med henvisning til alkohol.dk
Copyright©2001-2015
revideret November 2015

Kommentarer og rettelser

Al information på alkohol.dk er tænkt som generel information.
Alkohol.dk kan ikke gøres ansvarlig for direkte eller indirekte skader relateret til indholdet.